31.3.11

Floating Gardens


Hvis I ikke har set de flydende haver af den hollandske arkitekt Anne Holtrop, så tjek det ud, det er et super fint.

30.3.11

Inspiration



Det første er fra en meditationspark i Japan og det andet er fra Shanghai Houtan Park.

Copenhagen by night #2






En cykeltur hjem fra Hovedbanegården gav anledning til et par hurtige billeder af København efter solnedgang!

Nogle ting tager sig bare bedst ud med lys på :)

Arkitektens Hjem

Klik ind på DR og se denne video: http://www.dr.dk/NU/player/#/arkitektens-hjem/7278, hvor Jens Thomas Arnfred (indehaver af Vandkunsten) viser rundt i sin virkelig fede lejlighed ved Christianshavn kanal. Der bliver også snakket en lille smule om landskab og bebyggelsesplaner.

Prags blvd

Mandag gik jeg tur på Prags Boulevard på Amager. Det er et fint projekt lavet af Kristine Jensen arkitekter, og er absolut et besøg værd, også efter mørkets frembrud :)




29.3.11

Pecha Kucha Cph

Vi faldt over fænomenet Pecha Kucha på DAC's hjemmeside og syntes det lyder som et genialt initiativ vi vil opfordre alle til at deltage i..
Pecha Kucha er et koncept der blev startet i Tokyo i 2003 af arkitekterne Astrid Klein og Mark Dytham. Idag er konceptet verdenskendt og er nu også kommet til Danmark.
Det går i al sin enkelthed ud på, at skabe et forum for unge arkitekter og designere hvor man kan fortælle og dele idéer og projekter. Hver deltager præsenterer 20 projekter på 20 sekunder pr projekt. På den måde oplever publikum et bombardement af kreative, kunstneriske og kulturelle input og danner på den måde grundlag for dialog. Formålet er at skabe dialog mellem alle kunsneriske og kulturelle spektre.

Man kan læse meget mere på deres hjemmeside: http://www.pechakucha.dk/ og her kan man også finde kalender og melde sig til arrangementerne..  

28.3.11

SketchUp Plugin


Uh, det er længe siden jeg har siddet med SketchUp, men hvis I er lidt seje til det, så tjek lige de nye Artisan Plugins ud. Det bliver muligt at skabe organiske former via forskellige smooth funktioner, hvilket jo ind imellem er super praktisk! Hent en gratis trial udgave her: http://artisan4sketchup.com/

Crazy Tokyo Feeling

Foråret er ved at være over os, men inden da nåede jeg at kigge mine feriebilleder fra sommer 2010 igennem, af ren og skær længsel efter sol og varme !
Jeg var i Tokyo i sommer, og blev dybt facineret af deres kreative måde at tænke arkitektur på.. Her er lidt snapshots fra turen jeg syntes er værd at dele :)  
 Underjordisk plante.. Der var lavet et system der projekterede sollys ned til planten så den kunne leve underground. 

 Utraditionel glasfacade på en bygning i downtown Tokyo

 200 m længere henne ad gaden stod dette ret vilde højhus, bygget på stolper med en lille park under.

Udsigt fra Tokyo Olympic Stadion

23.3.11

Spree Park




Hvis nogen af jer skal til Berlin i den nærmeste fremtid, bør I tage ind og se denne tilgroede forlystelsespark, der blev forladt i 2002. Stedet er spooky men samtidig ret fascinerende! Eneste indgang siges at være gennem et hul i hegnet.

17.3.11

Træhotel



Hvis jeg endelig skulle til nord Sverige boede jeg da gerne i dette træhotel af Tham & Videgård Arkitekter. Kassen er kun 4x4x4 meter stor og med spejlglas.

Walkway By Sturgess Architecture



Den canadiske tegnestue Sturgess Architecture har designet en udkigspost af glas til Jasper National Park i Canada. Jeg turde ikke gå ud på den, men den er godt nok flot!

15.3.11

Manmade Environment


Ibyen giver DAC's aktuelle udstilling Manmade Environment en hård dom, med kun 2 ud af 6 mulige stjerner. Vi var selv til preopening, super spændte på en udstilling der for en gangs skyld skulle handle 100% om landskabsarkitektur! Men når Ibyen skriver


'Formen taget helt overhånd, og illustrationerne fremstår små og unødigt svære at aflæse. Den er betydeligt mere anbefalelsesværdig at studere som udstillingsdesign og ville gøre sig som indretning i en skobutik, men som fremviser af landskabsprojekter støjer det helt unødigt og skjuler med sine dræbende miniaturegengivelser næsten helt den substans, den skulle skildre'

er der desværre noget om snakken. Men hvis du alligevel er i nærheden, så ta' forbi og bedøm selv - smukt ser det jo ud.. Anmeldelsen kan iøvrigt læses her: http://ibyen.dk/kunst/anmeldelser/ECE1222615/kedelig-udstilling-minder-om-indretningen-i-en-skobutik/

13.3.11

Kærekbh + Ibyen



Blev tippet om en rigtig fin artikel her til aften. Ibyen har skrevet lidt om fremtidens København, på baggrund af konceptet kærekbh.dk. Illustrationerne er derfra og siden er faktisk ret sjov, klik lidt rundt på den og giv evt. dit bud på fremtidens København :)

Artiklen kan desuden læses her:

12.3.11

Fælledparken Skatepark

Fælledparken Skatepark står snart færdig og kan genåbne som Danmarks største. Det bliver spændende at se det 20 milioner dyre projekt færdigt og i brug. Skaterne er der faktisk allerede, klik ind på videoen nedenfor, her er lidt stemning og I se hvor langt projektet er lige for øjeblikket.

DOBBELT OP på DAC

DAC afholder en række dobbeltforelæsninger i løbet af foråret der er værd at komme til! Det koster kun 40 kr og det er en super mulighed for at komme ud og snuse lidt til hvad der bevæger sig lige nu indenfor arkitekturen.

Første forelæsning blev afholdt d. 28 feb ved Adept + Schønherr, der fortalte om hvordan byudvikling ændrer udseende, når det er landskabsarkitekten der har føretrøjen på, og bygningsarkitekten der er underrådgiver.



Der er endnu 3 DOBBELT OP forelæsninger man kan deltage i, man skal blot tilmelde sig på DAC's hjemmeside. Her kan man også se programmet for de næste forelæsninger der afholdes af :

2. Forelæsning afholdes d. 28 marts ved Gottlieb Paludan arkitekter + Risø DTU. Emnet er "Arktekten vs Forskeren".



3. Foreslæsning afholdes d. 27 april ved Arkitektskolen Aarhus + Terroir. Emnet er "Uddannelsesinstitutionen vs Arkitekten" og afholdes på engelsk.


4. og sidste forelæsning i denne omgang er 30. maj ved Arkitema + Erik A. Frandsen. Emnet er "Arkitekten vs billedkonsneren".

Meget mere info om forelæsningerne og hvordan man tilmelder sig, kan man finde på www.dac.dk/kalender :)

Picasso på Louisiana

Det er efterhånden en gammel nyhed, men Louisiana har fra d. 11.02-29.5 en udstilling om Picasso og hans politiske liv og rolle. Den kan helt sikkert anbefales og der er studierabat til de heldige:)

10.3.11

Åben forlæsningsrække

Vores gode ven Peter, har inviteret til denne åbne forelæsningrække. Det lyder super spændende og vi opfordrer jer til at benytte jer af tilbuddet. Man behøver ikke at gå på arkitektskolen for at deltage, man kan nemlig melde sig til på denne mail: cia@karch.dk